 |
|
|
 |
|
1. Depressionen er en "rigtig" sygdom, og ikke blot et psykologisk problem.
2. Depressionen påvirker både sind og krop.
3. Depressionen kan blive helbredt i mange tilfælde.
4. Depressionen rammer alle uanset køn, alder, baggrund og uddannelse.
5. Depression er ikke det samme som almindelig tristhed.
6. Depressionen skyldes ikke en svag karakter.
7. Depression er ikke en tilstand. hvor man "bare kan tage sig sammen".
8. Depression er ikke noget at skamme sig over.
9. Depression er ikke nogens skyld.
10. Depression har ingen simple psykologiske forklaringer.
Depressions-sygdommen anses idag for at være en af de hjernesygdomme, der har den bedste behandlingsmulighed.
Depressioner optræder dog i mange forskelligeformer og sværhedsgrader, men de har alligevel mange symptomer tilfælles. Når der stilles en diagnose på depression, skal flere af symptomerne være tilstede, og de skal have været til stede i mindst 14 dage.
Symptoner på en depression
- vedvarende nedtrykthed
- nedsat energi
- ringe selvfølelse
- ingen interesse for sædvanlige aktiviteter
- ingen lyst til fornøjelser
- selvbebrejdelse og skyldfølelse
- tanker om ulykke
- koncentrationsbesvær og/eller dårlig hukommelse
- tankemylder eller tanketomhed
- ubeslutsomhed
- dårlig søvn og søvnløshed
- øget søvnbehov, ofte det meste af dagen
- angst
- nedsat eller øget lyst til sex
- ubegrundet vrede
- lav irritationstærskel
- smerter i kroppen
- forandring i appetit eller vægt
Depremerede har det ofte værst om morgenen, men depressiviteten aftager så lidt i løbet af dagen, og om aftenen kan de have det næsten tåleligt.
Nogle gange forekommer den omvendte døgnrytme, og lidelsen er værst om aftenen.
Lysten til at være socialt aktiv er heller ikke, som den plejer at være. Mange med depression beskriver det som en følelse af at være handlingslammet. Det forstærker selvbebrejdelserne og stemningen af håbløshed. Der kan også opstå en følelsesmæssig tomhed, og den syge kan blive forskrækket over, ikke at have de sædvanlige gode følelser for sine børn, forældre og venner.
Årstidsbestemt depression
Nogle depressioner er årstidsbestemte, som f.eks. den såkaldte vinterdepression, hvor lysbehandling sammen med medicin kan bruges med godt resultat. Andre former for depression kan også forværres, når den mørke tid sætter ind.
Tilbagevendende depression
Nogle depressioner er tilbagevendende og kortvarige af op til 14 dages varighed, hvorefter den tilsyneladende forsvinder, for så at komme tilbage med ugers eller måneders mellemrum. I denne gruppe er der en del med alkoholmisbrug.
En anden alvorlig lidelse er kronisk depression, som er en årelang tilstand, præget af en mismodig indstilling til tilværelsen med pessimisme, lavt selvværd og irritabilitet. De mennesker behandles oftest, når depressionen bliver forværret.
En depressionb kan desuden optræde som en fase i den maniodepressive (bipolare) sindslidelse. Det betyder at sygdomsbilledet veksler mellem depression og maniske overaktivitet. Det er en alvorlig sygdom, da forløbet kan være uberegneligt med store udsving i humøret, både op og ned. En mildere form for den maniodepressive lidelse er den såkaldte Cyklotymi, som består vedvarende lettere stemningssvingninger. Den sygdomstilstand er alligevel meget belastende for den syge og de nærmest på grund af det langvarige forløb.
Statestikken viser, at dobbelt så mange kvinder end mænd får en depression.
Dette kan skyldes, at kvinder fra starten af, er mere motiveret for at søge læge, når de oplever en langvarig negativ forandring i humøret.
Depression hos mænd, kaldet "den mandlige depression", er et eksempel på en mindre kendt slags af depression. Den syge mand kan føle sig tom, træt, udbrændt og stresset. Han bliver overdrevent kritisk, irritabel, aggresiv og gennerelt vanskeligt at omgås. Han har svært ved at erkende sin psykiske tilstand som en depresion, og er derfor ikke indstillet på at søge hjælp. Omgivelsernes forsøg på at hjælpe bliver som regel afvist. Han forsøger i stedet at dæmpe symptomerne ved at begrave sig i arbejde, drikke for meget alkohol eller bruge forskellige slags medicin, der ikke er beregnet til at helbrede en depression. Dette kan også vise sig hos de unge mænd, hvor der under en hård afvisende adfærd kan gemme sig et ulykkeligt menneske.
Andre former for depression
Der er nogle depressionsformer, hvor symptomerne ikke umiddelbart kan genkendes, og skjuler sig under symptomer på andre psykiske lidelser som f.eks. angst, tvangstanker eller tvangshandlinger (OCD). Depressionen kan også gemme sig bag fysiske symptomer som f.eks. ekstrem træthed, hovedpine, mavepine, svaghed og smerter i musklerne. Her er altså tale om psykosomatiske symptomer, og de kan være vanskelige at gennemskue. Depression er sjældent den første tanke, man får i sådan et tilfælde. Det er derfor vigtigt, at den praksiserende læge eller psykiater overvejer, om det er en depression, der er den virkelige årsag til ubehaget. Derved kan man finde frem til den rigtige behandling.
Erkendelse og kendskab til sygdommen
Det er ofte svært at indse, at man har fået en depression, især hvis depressionen er kommet snigende over en længere periode. Alle mennesker rammes af og til af tristhed og dårligt humør. Det er desværre meget udbredt, at ordet depression bruges om alt muligt, fra ærgelse over en dårlig dag til problemer af livsbestemt karakter.
Europa og USA har i dag en helt klar definition af en depression, men desværre mangler der stadig en præcist diagnostisk metode, som kan fastslå depressionen med sikkerhed. Det ville være så nemt, hvis man for eksempel kunne opdage en "rigtig" depression ved en blodprøve eller måling af hjerneaktiviteten. Dette er endnu ikke muligt, og blandt andet derfor er det så svært at få den deprimerede til at erkende sin alvorlige sygdom.
Tilsyneladende kan vedkommende opføre sig ganske almindeligt, passe daglige gøremål, arbejde og indkøb, men inderst inde lider man, føler sig uden energi, "tom", fyldt med selvbebrejdelser og skyldfølelse. Hos andre kan symptomerne være så tydelige, at enhver kan se, der er noget galt.
For de pårørende kan det være svært at forstå de ændringer, som sker med patientens følelser og opførsel. For at være i stand til at hjælpe patienten bedst muligt samt undgå konflikter, er det vigtigt at få kendskab til sygdommen og symptomerne.
Dette er et vigtigt redskab til at få den syge til at indse;
- at der er tale om en regulær sygdom
- at der ikke er nogen grund til at bortforklaringer
- at man ikke skal skamme sig over sin tilstand
- at der kan gøres noget ved det
Der findes efterhånden meget forskelligt materiale om sygdommen, som det kan være en god hjælp at få fat i. På Depressionforeningens hjemmeside www.depressionsforeningen.dk er der også nyttige oplysninger at finde, og på "depresssionslinien" kan du få råd, støtte og opmuntring.
Årsager til en depression
Sygdommen er en svær belastning, både for den som rammes og for familie, venner og arbejdskammerater. Det er vigtigt at få slået fast, at en depression ikke er tegn på svaghed eller uduelighed. Det er stadigt en typisk fordom, at det er en dårlig barndom, dårlige forældre eller de almindelige problemer man møder igennem livet, som er direkte årsager til sygdommen. Det er de ikke, men de kan indirekte være med at udløse depressionssygdommen.
Den syge kan, lige som raske mennesker, naturlivis have problemer i de familiære og arbejsmæssige forhold, nuværende eller fortidige, kan være med til at udløse en depression.
Der findes dog ikke nogen enkel forklaring på, hvorfor nogle mennesker får en depression. Men hvis man f.eks. er arveligt disponeret for sygdommen, kan psykologiske og sociale belastninger let udløse et anfald af depression.
Rent medicinsk skylder de psykiske symptomer en forstyrrelse i hjernen "signalstoffer", så grundlæggende er en depression en biologisk hjernesygdom. Depression skyldes et samspil af biologiske, psykologiske of sociale faktorer.
Hvis depressionen er udløst af en livskrise, kan en psykolog eller en veluddannet terapeut hjælpe den depressive. Det kommer dog meget an på depressionens sværhedsgrad. En lettere depression kan måske overvindes uden medicinsk behandling.
|
|
 |
|
|
|
|
|
Dav jeg hedder Sally, jeg er blevet helt god til, at hjælpe med at lave hjemmesiden her - DU skulle også prøve! Det er såååååå let
|
|
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|